Ny metode til måling af fyldningsmaterialers holdbarhed

Forskere fra NIOM i Oslo har testet holdbarheden af tre fyldningsmaterialer ved hjælp af en ny laboratoriemetode, der simulerer de belastninger i form af attrition, abrasion og erosion, materialerne må forventes at blive udsat for in vivo igennem seks måneder.

Standardiserede prøvelegemer (n = 6 pr. gruppe, farve A2) af et kompositmateriale (Filtek Z250VR), et glasionomer (Fuji IX GPVR) og et glashybrid (Equia ForteVR) blev først udsat for maskinel tandbørstning svarende til 2 minutter om dagen i seks måneder. Dernæst blev de skiftevis nedsænket i kunstig saliva (pH 7) og (Pepsi MAX®, pH 2,3) et antal gange, der svarede til seks måneders brug af denne læskedrik. En­delig blev de udsat for sam­menstød med en stålkugle svarende til seks måneders tyggeaktivitet.

Efter disse belastninger havde alle tre materialer sig­nifikant større overfladeruhed og signifikant mindre hård­hed end før eksperimentet (P < 0,05). Kompositmaterialet var på begge parametre signi­fikant mere modstandsdygtigt end glasionomer og glashy­brid (P < 0,05). Til gengæld ændrede kompositmaterialet i modsætning til de to andre materialer farvetone i løbet af forsøgsperioden – fra A (rødlig/brunlig) til C (grålig).

Forskerne konkluderer, at kompositmaterialet var mere resistent end glasionomer og glashybrid over for den kom­bination af mekaniske og kemiske belastninger, der indgik i testen, og dermed formentlig bedre egnet som restaurerings­materiale posteriort i tandrækkerne, hvor tyggebelastningen er højest. De påpeger dog, at det ideelle materiale til denne type restaureringer stadig ikke er fundet.