Parodontitispatienter mangler molarstøtte og dropper grøntsagerne
Der kan være en potentiel årsagssammenhæng mellem fremskreden parodontitis, antal okkluderende posteriore tandpar, tyggefunktion og fravalg af grøntsager, konkluderer forfatternr. Læs Susanne Lemperts og Karen-Marie Windings kommentar til undersøgelsen.
Kinesiske og italienske forskere har i et tværsnitsstudie undersøgt sammenhængene mellem parodontitis, livskvalitet, tyggefunktion og valg af fødevarer.
De undersøgte populationer er 241 konsekutive kinesiske parodontitispatienter, som henvendte sig for implantatbehandling, og 9.043 personer fra den omfattende amerikanske befolkningsundersøgelse NHANES. Korrelationerne mellem de nævnte faktorer blev testet ved hjælp af stianalyse.
Undersøgelserne af de kinesiske patienter viste, at parodontitisstadiet (I-IV) havde en signifikant effekt på antallet af okkluderende posteriore tandpar og på den oralt relaterede livskvalitet (OHRQoL) (P < 0,05). Antallet af okkluderende posteriore tandpar havde desuden en direkte effekt på livskvaliteten (P < 0,05) og på tyggefunktionen (P < 0,05). Tyggefunktionen havde endvidere en signifikant effekt på personernes indtag af grøntsager (P < 0,05), men ikke på indtaget af frugt og kød. Disse sammenhænge fandtes i alle de undersøgte aldersgrupper, og alderen havde også i sig selv en effekt på valget af fødevarer. Den amerikanske del af studiet viste tilsvarende resultater, bortset fra at der her også blev fundet en signifikant effekt af tyggefunktion på indtaget af frugt.
Forfatterne konkluderer, at der kan være en potentiel årsagssammenhæng mellem fremskreden parodontitis, antal okkluderende posteriore tandpar, tyggefunktion og fravalg af grøntsager.
kommentar:
– Artiklen undersøger sammenhængen mellem parodontitis, tyggefunktion, livskvalitet og kostvalg med fokus på indtag af frugt og grønt. Emnet er af stor betydning, da tidligere populationsstudier har antydet en mulig sammenhæng mellem funktionelle okkluderende tandpar og valg af specifikke fødevarer. Omvendt menes kostvalg, såsom antiinflammatorisk versus proinflammatorisk kost, også at kunne påvirke udviklingen af parodontitis.
Den præsenterede undersøgelse anvender anerkendte kliniske metoder inden for odontologi, herunder PA-diagnostik og vurdering af mastikation. Dog er der metodologiske udfordringer inden for ernæringsområdet, da der i de to undersøgte populationer anvendes forskellige metoder og outcome til at vurdere kostindtag. Dette komplicerer vurderingen af resultaternes kliniske relevans samt deres validitet og reliabilitet. Sammenligningen af resultaternes statistiske signifikans er også problematisk, da den kinesiske population anvender en Chi-Square test, mens det amerikanske studie anvender en ANOVA-test, hvilket bunder i de ovenfor nævnte forskelle i de anvendte metoder på ernæringsområdet.
Overordnet set mener vi, at det er problematisk, at studiet har til formål at fastslå en årsagssammenhæng mellem PA-stadie og kost, da der er tale om et tværsnitsstudie. Dog er vi enige med forfatterne i, at området kræver yderligere forskning.
Kilder:
Wu X, Shen J, Zhang X et al. The potential causal path between periodontitis stage diagnosis and vegetable consumption is mediated by loss of posterior functional tooth units and masticatory function. J Clin Periodontol 2024;51:691-701.
