Agenesi af 2. præmolar i underkæben

Agenesi af permanente tænder er almindeligt forekommende og ses hos 7-8 % af befolkningen (fraregnet agenesi af 3. permanente molar), og underkæbens 2. præmolar er den hyppigst ramte tandtype med en agenesiforekomst på ca. 4 % blandt danske børn.

Agenesi af præmolarer kan hos børn normalt diagnosticeres i alderen 9-10 år. Der er dog stor aldersspredning for tanddannelse, og derfor kan agenesi af præmolarer både diagnosticeres tidligere og senere end dette tidspunkt (nogle gange så sent som 13-14 år). Fældes en eller flere primære 2.-molarer ikke til forventet tid, eller ses der asymmetrisk tandfældning, skal man derfor være opmærksom på risiko for agenesi (også selvom der ikke er familiehistorik om dette).
Behandlingsplanlægning af agenesier vil for alle agenesier være et tværdisciplinært samarbejde mellem børne- og ungdomstandplejen (børnetandlæge), specialtandlæge (ortodontist) og i visse tilfælde kæbekirurg.

1. Diagnose

• Start med en grundig klinisk undersøgelse kombineret med bitewings og evt. enorale røntgenbilleder. Hvis de permanente tandanlæg ikke kan verificeres, bør der tages et panoramarøntgen.
  
  
• Verificér, om der er anlæg til en blivende tand, eller om der er agenesi. Er der tale om agenesi, er det vigtigt at forholde sig til følgende for at kunne lægge en behandlingsplan: 
  Bestem den primære tands rodlængde. Er der tegn på resorption? Er den fremskreden? Er den primære tand mobil? Ankylotisk? 
  Er der infraposition af den primære tand og i hvilken grad? Er infrapositionen tiltagende over tid og/eller diagnosticeret tidligt? Tag stilling til elongering eller risiko for elongering af antagonerende tand/tænder. Ses marginalt knoglesvind af nabotænder? Caries i nabotænder som følge af kipning af disse. Ses der kipning af nabotænder? I mange tilfælde er der ingen eller kun ganske let begyndende rodresorption, og den primære tand kan derfor sandsynligvis blive siddende i mange år endnu og fungere som langtidsprovisorium. 
  
  
• Vurdér tandstillingen og se på, om der er plads til alle tænder.
  Er der tandstillingsfejl? Spar med specialtandlæge/ortodontist. Vær særlig opmærksom på ekstremt horisontalt og vertikalt overbid.
  
  

2. Behandling

Forklar tydeligt på lægsprog, hvad agenesi er, og hvordan det påvirker tandsundheden. Diskutér også de forskellige behandlingsmuligheder. Tilpas din forklaring efter din patient, og brug din børnekompetence, så I får en god dialog.

Vurdér din patients fysiske og psykiske modenhed, altså er dette det rette biologiske tidspunkt for intervention? Er patienten og dennes forældre/værge interesseret i behandling? Er patienten/familien i stand til at gennemføre/bidrage konstruktivt til gennemførelse af behandlingen? 

Behandlingsmuligheder
Valg af behandlingen afhænger af patientens individuelle odontologiske forhold og af omfanget af agenesi. 
Ekstraktion og lukning af mellemrummet anses af mange som værende den bedste biologiske løsning for patienten. 
Men følgende behandlingsmuligheder bør overvejes:

• • Bevarelse af primære tand som ”langtidsprovisorium/temporær behandling”:
    Hvis rodlængden er > ¾, er det ikke nødvendigt med umiddelbar intervention, da tanden ofte kan blive siddende i mange år, før den mistes. Bevarelse af den primære tand betyder typisk langt senere implantatindsættelse, hvilket på alle måder er at foretrække, både pga. af omsorgsbehov for børne/unge-patienten, men også med henblik på funktionstid/omlavning. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være meget tydelig om, at implantatbehandling senere vil være for egen regning, medmindre det er godkendt af regionstandplejen.
    
    
  • Pladsmangel i permanente tandsæt:
    • Ekstraktion af primær 2. molar, eventuelt i kombination med ekstraktion af primær 2. molar i modsatte kæbe og med spontan lukning af mellemrummet.
    • Ekstraktion af primær 2. molar, eventuelt i kombination med ekstraktion af primær 2. molar i 
    modsatte kæbe og lukning af mellemrummet med tandregulering.
    
    
  •  Sandsynlig malokklusion i permanente tandsæt efter ekstraktion:
    • Ekstraktion af primær 2. molar og indsættelse af pladsholder, hvis der er risiko for malokklusion ved lukning af hullet. Indsættelse af bonded retainer for at undgå elongering af antagonerende tand, hvis dette vurderes nødvendigt.
    
    
  • Ønske om bevarelse af ”normale tandbuelængde”:
    • Ekstraktion af primær 2. molar og transplantation af visdomstand fra overkæben, når visdomstanden har ¾ rodlængde. 
    
    • Ekstraktion af primær 2. molar med indsættelse af implantat og krone. 
    Hos børn uden pladsmangel, men med okklusion og kæbeudvikling, som vanskeliggør lukning af mellemrummet, kan denne mulighed være god.
    
    

3. Opfølgning

Uanset den valgte behandling skal der foretages regelmæssig opfølgning for at sikre, at eventuelle ændringer eller komplikationer opdages i tide, og man bør før valg af behandling så vidt muligt konsultere den ortodontist, man samarbejder med, så fejlbehandlinger og unødigt komplicerede behandlingsforløb undgås. 

Komplikationer, hvor der bør foretages intervention i tide:
- Elongering af antagonist
- Tiltagende infraposition af primære molar
- Kipning af nabotænder
 -Caries i nabotænder
- Tab af marginal knogle på nabotænder eller primære molar.