Kostvaner og hovedpine hos teenagere
Et tværfagligt forskningsteam fra Aarhus Universitet med Odontologisk Institut i spidsen undersøgt sammenhængen mellem teenageres kostkvalitet og forekomsten af smertefuld temporomandibulær dysfunktion (p-TMD) samt hovedpine senere i livet i den tidlige voksenalder.
Nogle studier har antydet, at kostvaner kan forårsage muskel- og skeletsmerter og hovedpine. Derfor har et tværfagligt forskningsteam fra Aarhus Universitet med Odontologisk Institut i spidsen undersøgt sammenhængen mellem teenageres kostkvalitet og forekomsten af smertefuld temporomandibulær dysfunktion (p-TMD) samt hovedpine senere i livet i den tidlige voksenalder.
32.247 fik ved 14-årsalderen vurderet kvaliteten af deres kost ved hjælp af Healthy Eating Index. 11.982 af dem udfyldte ved 18-23-årsalderen et screeningsskema for p-TMD-smerter og hovedpine.
32.247 teenagere har fået vurderet kvaliteten af deres kost
Kostkvaliteten hos de unge blev opdelt i otte aspekter og analyseret som potentielle risikofaktorer for p-TMD og hovedpine. Forskerne fandt ingen signifikant sammenhæng mellem disse kostfaktorer og p-TMD efter at have taget højde for andre faktorer.
Den samlede kostkvalitet var heller ikke signifikant associeret med hovedpine. Dog fandt forskerne frem til, at nogle specifikke aspekter af kosten (kostfibre, fisk, natrium og tilsat sukker) havde en lille, men statistisk signifikant sammenhæng med hovedpine.
Forskerne konkluderer, at den svage, men signifikante sammenhæng mellem kost og hovedpine peger på behovet for yderligere forskning på området.
Kilder:
Mansoori M, Exposto CR, Bech BH, Olsen SF, Bjerregaard AA, Baad-Hansen L. Is poor dietary quality in adolescence a risk factor for painful temporomandibular disorders and headaches in young adulthood? A prospective study in the Danish National Birth Cohort. Headache 2025 Feb 4. doi:10.1111/head.14899 [Online ahead of print].