Det skal du vide om parodontitis og følgesygdomme

Parodontitis er forbundet med en række følgesygdomme. Samtidig kan de samme sygdomme også bidrage til udviklingen af parodontitis eller forværre sygdommen. Nedenfor kan du læse om fem af de mest almindelige diagnoser med sammenhæng til parodontitis og få viden, du kan bruge i dialogen med dine patienter. 

1. Diabetes
Diabetes er karakteriseret ved forhøjet blodsukker. 6,8 % af den voksne befolkning i Danmark har type-2-diabetes. Andelen af danskere med type-1-diabetes er 0,59 %. Studier har vist, at der er en såkaldt tovejssammenhæng mellem diabetes og parodontitis. Det betyder, at diabetes kan påvirke både forekomsten og sværhedsgraden af parodontitis, og at parodontitis kan påvirke patientens diabetes.

Det regnes for veldokumenteret, at diabetes kan påvirke parodontitis i en negativ retning. Omvendt er det mindre veldokumenteret, i hvilken grad parodontitis kan forværre blodsukkerkontrollen hos patienter med diabetes. Der er dog i de senere år kommet studier, som tyder på, at personer med parodontitis har signifikant større risiko for at udvikle diabetes, og at blodsukkerkontrollen er dårligere hos personer, der allerede har sygdommen.

En anden indikation på den dobbeltrettede sammenhæng er, at vellykket parodontal behandling ofte forbedrer blodsukkerniveauerne hos patienter med diabetes.

Komplikationer som ben- og fodsår samt øjensygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme, ses oftere hos patienter med diabetes, der også har parodontitis.

2. Svær overvægt
Flere og flere danskere bliver svært overvægtige. De nyeste nationale tal viser, at cirka 18-19 % af den voksne befolkning har svær overvægt (defineret som et BMI på 30 eller derover). Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at hvis udviklingen fortsætter, kan hver tredje voksne dansker have svær overvægt i 2040.

Mange studier har dokumenteret, at der er en tydelig sammenhæng mellem overvægt/fedme og parodontitis. Der kan være flere mekanismer bag sammenhængen: Fedme kan hænge sammen med en livsstil, der også øger risikoen for parodontitis, men der kan også være mere direkte biologiske sammenhænge. Studier har vist, at personer med fedme har et forhøjet lokalt inflammatorisk respons, hvilket kan føre til øget vævsnedbrydning.

3. Hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme omfatter bl.a. forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og hjerterytmeforstyrrelse. Ifølge Hjerteforeningen lever 675.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Der findes flere studier, der peger på en sammenhæng mellem alvorlig parodontitis og forskellige hjerte-kar-sygdomme. 

Spredning af bakterier og inflammationsstoffer fra parodontitis til blodbanen nævnes som en mulig årsag til udviklingen af åreforkalkning (aterosklerose). Et svensk studie har vist, at personer med alvorlig parodontitis har 28 % øget risiko for at få deres første hjerteinfarkt.

4. Kognitiv svækkelse og demens
I de senere år er interessen for sammenhængen mellem oral sygdom – særligt parodontitis – og kognitiv svækkelse og demensudvikling steget markant. Parodontitis og tandtab er særligt i fokus i denne sammenhæng. Flere studier peger på en sammenhæng mellem parodontitis, tandtab og udvikling af demens. 

Livsstil kan være en del af forklaringen, men man har også forsøgt at undersøge, om der kunne være en biologisk sammenhæng. Det er dog endnu ikke klarlagt, hvilke biologiske mekanismer der eventuelt kan forklare sammenhængen. Inflammationsstoffer og mikroorganismer kan spredes fra områder med parodontitis via blodet og muligvis via cerebrospinalvæsken til hjernen. På den måde kan nerveceller påvirkes, så kognitiv svækkelse og demens udvikles.

Det er også veldokumenteret, at tygning både stimulerer nervesignalering og blodgennemstrømning til hjernen. Nedsat tyggefunktion og tandtab påvirker begge dele negativt. Parodontitis er en almindelig årsag til tandtab hos voksne. Allerede tidlige studier viste sammenhæng mellem tandtab, demensudvikling og øget dødelighed. Nyere forskning har vist, at tab af molarer er særligt alvorligt i denne sammenhæng. Det er altså ikke kun antallet af mistede tænder, men også hvilke tænder der mistes, der kan have betydning for risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse og demens. 

5. Mave-tarm-sygdomme
Ny forskning kobler parodontitis til inflammatoriske tarmsygdomme, bl.a. colitis ulcerosa (UC) og Crohns sygdom (CD).  Almindelige symptomer på disse tarmsygdomme er langvarig diarré, blodig afføring, mavesmerter og træthed. Både ved parodontitis og inflammatoriske tarmsygdomme reagerer immunsystemet hos disponerede individer med et overdrevent inflammatorisk respons på bakteriel påvirkning fra en dysbiotisk biofilm. Det kan føre til vævsskader både i tarmen og i parodontiet. Overordnet set vurderes det, at bakterier, der overføres mellem mundhulen og tarmen via bakterieholdigt spyt med dysbiotisk mikroflora, kan spille en rolle i sygdomsudviklingen. 

Aktuel forskning viser, at patienter med UC og CD har signifikant øget risiko for svær parodontitis. Patienter med CD synes at være hårdere ramt og mister flere tænder. Derfor anbefales det kraftigt, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme overvåges nøje for at forebygge udvikling af parodontitis eller begrænse sygdomsprogression og tandtab.

En række andre sygdomme og tilstande har også en tæt relation til parodontitis. Det gælder fx osteoporose, reumatiske sygdomme, genetiske defekter, hæmatologiske forstyrrelser og HIV/AIDS.