Fra materialekemi til klinisk effekt
Læs Hilde Molvig Kopperuds, CTO, NIOM (Nordisk Institut for Odontologiske Materialer), Oslo, kommentar til klassificeringen af hydrauliske cementer.
Hydrauliske cementer bruges i dag bredt i endodontien, men ifølge forskeren bag en ny publikation er eksisterende klassifikationer allerede blevet forældede i takt med den hurtige udvikling af nye materialer. Derfor foreslår forfatteren nu en ny måde at klassificere materialerne på, som i højere grad tager udgangspunkt i deres kliniske effekt end i deres kemiske sammensætning.
Mineral trioxide aggregate (MTA) var det første hydrauliske cementmateriale, der blev introduceret i endodontien. Materialet består bl.a. af portlandcement og vismutoxid, som tilsættes for at gøre materialet røntgentæt. MTA blev oprindeligt introduceret som rodspidsfyldningsmateriale og til behandling af rodperforationer. Siden er anvendelsen af hydrauliske cementer vokset betydeligt, og materialerne bruges i dag til en lang række endodontiske behandlinger. Samtidig er markedet blevet præget af mange nye materialer og variationer i både sammensætning og egenskaber.
Ifølge forfatteren betyder det, at tidligere klassifikationer hurtigt er blevet forældede. Der peges samtidig på, at materialernes kemi kan ændre sig afhængigt af det kliniske miljø, de placeres i, og at det kan påvirke deres kliniske effekt.
I forslaget til en ny klassifikation opdeles materialerne bl.a. efter cementtype, røntgenkontrastmiddel, hjælpemidler og additiver. Derudover lægges der vægt på, om materialerne frigiver calciumhydroxid eller ej, da reaktionsproduktet beskrives som den vigtigste faktor for materialernes kliniske interaktioner.
Publikationen fremhæver også betydningen af fugt og hydrering for materialernes egenskaber. Nogle nyere materialer er afhængige af fugt fra omgivelserne for at hærde korrekt, hvilket ifølge forskeren kan kræve opdaterede kliniske protokoller.
Forfatteren peger også på, at misfarvning er en kendt komplikation ved materialer, der indeholder vismutoxid – herunder klassisk MTA.
Forskeren konkluderer, at en klassifikation baseret på materialernes kliniske effekt og hydreringsegenskaber kan være mere anvendelig i klinisk praksis end klassifikationer, der alene fokuserer på materialekemi.
Kilde: Camilleri J. An updated classification of hydraulic cements used in dentistry. Int Endod J. 2026 May 10. Epub ahead of print.
Kommentar
Hilde Molvig Kopperud
CTO, NIOM (Nordisk Institut for Odontologiske Materialer), Oslo
Forfatteren ønsker at præsentere en opdateret klassifikation af hydrauliske cementer til endodontisk brug og foreslår en klassifikation efter materialernes kemi og efter klinisk anvendelse. Den kemiske inddeling foretages bl.a. på baggrund af, om materialerne selv indeholder tilstrækkeligt vand til hærdning af cementen (pulver- og væsketype), eller om materialerne skal tilføres vand for at hærde (putty- eller pastetype).
Forfatteren mener, at denne forskel kan påvirke den kliniske procedure for at sikre tilstrækkelig fugtighed til hærdning, særligt for putty- eller pastematerialer. Desuden knyttes biologiske interaktioner til cementernes evne til at afgive calciumhydroxid.
Forfatteren foreslår en opdeling efter, om materialerne kan afgive calciumhydroxid eller ej. En sådan klassifikation vil kunne hjælpe tandlægen med at vælge materialer ud fra de ønskede effekter, som tilskrives frigivelse af calciumhydroxid. Den kliniske klassifikation opretholdes, men knyttes ikke direkte til materialevalg eller inddeling efter kemi.
Forfatteren giver dog nogle relevante kliniske anbefalinger vedrørende intrakoronal, intraradikulær og ekstraradikulær anvendelse.
Artiklen synes at være mere informativ end egentlig klassifikationsbestemmende. For tandlægen er det fortsat vigtigt at sætte sig ind i materialernes indikationer og anvendelse, sådan som de er angivet af producenten, og at vælge et materiale med de ønskede egenskaber til den aktuelle kliniske situation.
