Dexmedetomidin versus midazolam: Sedering og angst hos børn før tandbehandling

Brugen af intranasal dexmedetomedin gav bedre accept, mere effektiv sedering og større reduktion af angst end intranasal midazolam hos børn i alderen 5–8 år med behandlingsvanskelig adfærd. Det viser et indisk studie.

Studiet er et randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg med 48 børn, der alle havde Frankl II-adfærd og behov for medicinering inden tandbehandlingen. Børnene blev tilfældigt fordelt til at modtage enten intranasal midazolam i en dosis på 0,25 mg/kg eller intranasal dexmedetomidin i en dosis på 1,5 µg/kg. Begge præparater blev administreret med en mucosal atomizer device for at sikre ensartet fordeling i næsen. Accept af medicinen, sedationens effekt og indsættelsestid samt angstniveau før og efter behandling blev registreret. 

Dexmedetomidin blev accepteret signifikant bedre end midazolam. Midazolam havde hurtigere indsættende effekt, men dexmedetomidin gav en mere effektiv sedation. Angstniveauet blev reduceret i begge grupper, men reduktionen var større blandt dem, der fik dexmedetomidin. Vitale parametre blev registreret før og efter behandlingen som sekundære måleparametre. Resultaterne viser forskelle mellem de to præparater med hensyn til accept, sedation og angst hos børn, der modtog intranasal præmedicinering før tandbehandling.