Tandlæger har ikke større risiko for legionella-smitte

Legionella er en gruppe bakterier, som tandlæger har stor respekt for. Tandlægers unitvandet tjekkes en gang om året for forekomst af Legionella, fordi der er risiko for spredning af den potentielt dødbringende Legionella pneumophila via vand fra tandlægeunits. Imidlertid kunne en ny amerikansk undersøgelse tyde på, at tandlæger ikke har større risiko for at blive smittet med Legionella end andre befolkningsgrupper.

I forbindelse med et tilbud om generelt sundhedstjek blev blodprøver fra deltagere i den amerikanske tandlægeforenings årsmøde undersøgt for forekomst af antistoffer mod L. pneumophila. I alt indgik 5.431 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i undersøgelsen, heraf 4.877 erhvervsaktive og 326, som ikke var udsat for daglig omgang med unitvand. I disse to grupper var der lige mange (10,4 %), som var seropositive for L. pneumophila.

Det var bemærkelsesværdigt, at andelen af seropositive ikke var signifikant forhøjet blandt de personer, der ikke bar mundbind under behandlingerne og ikke kerede sig om kvaliteten af unitvandet.

På det foreliggende grundlag konkluderer forfatterne, at arbejde med patientbehandling i tandlægepraksis ikke i sig selv medfører forøget risiko for at pådrage sig smitte med Legionella.

Kommentar ved lektor Ellen Frandsen Lau, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet:
– Legionella pneumophila smitter ved inhalationssmitte, dvs. aerosoler med bakterien når lungevævet, hvor den etablerer sig. Det forekommer derfor at være sund fornuft, at mundbind yder beskyttelse mod inhalation af Legionella.

Mange undersøgelser har vist, at tandlæger og tandlægepersonale har højere titre af antistoffer mod L. pneumophila end resten af befolkningen. Den amerikanske undersøgelse viser ikke denne sammenhæng.

En forklaring kan være, at der i USA er stor geografisk variation i forekomsten af legionellose, hvilket tyder på, at generelle miljøfaktorer, fx vand- og jordbundsforhold, spiller ind på forekomsten.

De generelle miljøfaktorer kan være langt mere betydningsfulde end forskelle pga. erhverv som fx tandlæger. I den forbindelse er det et problem, at kontrolgruppen er så meget mindre end gruppen af erhvervsaktive tandlæger. 

Der er derfor ikke grundlag for at overføre resultatet af den amerikanske undersøgelse til danske forhold. Legionellose er desuden et stigende problem i USA, mens det i Danmark har ligget på samme lave niveau i årevis. Når danske tandlæger tester unitvandet for Legionella, skyldes det både et hensyn til personale og patienter, der alle inhalerer aerosoler fra unitvandet.