Undersøgelse og diagnostik af allergiske lidelser – en kort gennemgang for tandlæger

Tandlæger ser mange patienter, der rapporterer at have allergi. Allergien kan i meget sjældne tilfælde være direkte relevant for den tandlægelige behandling, som eksempelvis allergi over for latex, klorhexidin, mundhygiejneprodukter og dentalmaterialer.

priktest
Fokusartikel Dato: 07.08.2019

Allergiske reaktioner er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Der er oftest tale om milde type I- og type IV-allergiske reaktioner, men i sjældne tilfælde kan der være tale om generaliserede reaktioner, der, for type I-allergiens vedkommende, kan være forbundet med anafylaktisk shock.

Tandlæger ser mange patienter, der rapporterer at have allergi. Allergien kan i meget sjældne tilfælde være direkte relevant for den tandlægelige behandling, som eksempelvis allergi over for latex, klorhexidin, mundhygiejneprodukter og dentalmaterialer. Her kan det være en udfordring at planlægge en behandling, der kan gennemføres uden risiko for patienten, og dette kan medføre bekymring hos tandlæger.

Allergien kan dog også have en indirekte betydning for tandlæger, eksempelvis hos patienter, der henvender sig til tandlæger med orale symptomer fra pollen- og fødevareallergi. Tandlæger skal derfor have en overordnet viden om allergiske reaktioners ætiologi og behandling.

Klinisk relevans:

Alle former for allergiske reaktioner giver anledning til symptomer, såvel generelle som orale. Aktuelt drejer det sig om, at 30-40 % af befolkningen er ramt af en eller anden form for allergi, eksempelvis astma, høfeber, fødevareallergi, lægemiddelallergi eller eksem. Det store omfang gør det relevant for tandlæger at vide noget om allergi, da alle tandlæger hyppigt vil møde patienter, der er allergikere. Tandlægen skal kunne tale med både patienten og dennes læge om allergien samt konsekvenserne for tidligere og fremtidige behandlinger. Tandlægen skal ligeledes være opmærksom på allergier, der kan have direkte betydning for tandlægebehandlingen, om end de er meget sjældent forekommende.