Doctor’s delay af planocellulært karcinom
ABSTRACT
BAGGRUND – Planocellulært karcinom udgået fra mundhulens overfladeepitel er den hyppigste (> 90 %) form for oral cancer. De kliniske tegn på planocellulært karcinom er typisk et ikke-helende sår med voldformede rande og induration. Der kan dog også forekomme røde og hvide samt nodulære forandringer uden ulceration.
PATIENTTILFÆLDE – En 55-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, med henblik på diagnostik og behandling af en nekrotisk knogledefekt i underkæben efter i en periode at være blevet behandlet kirurgisk i privat praksis. Klinisk sås en stor ulceration med voldformede rande og stor destruktion af processus alveolaris. CBCT viste stor destruktion af den faciale knogle i underkæbefronten. Patienten blev henvist til Øre-næse-hals-afdelingen pga. mistanke om planocellulært karcinom. Patienten kom herefter i kræftpakkeforløb, hvor diagnosen blev bekræftet ved biopsi. En primær resektion blev fulgt op af stråle- og kemoterapi. Fem måneder postoperativt blev der konstateret recidiv ekstraoralt på hagen, som blev behandlet med palliativ kemoterapi.
KONKLUSION – Øget fokus på cancerdiagnostik kan hjælpe med til at minimere ”doctor’s delay”, således at der vil ske en hurtigere diagnostik fra patientens første henvendelse og dermed øge prognosen for helbredelse.
Klinisk relevans:
Den privatpraktiserende tandlæge vil igennem sin professionelle karriere i gennemsnit se 4-5 tilfælde af oral cancer. Tandlægen har dog en vigtig rolle i diagnostikken af oral cancer, da de ser deres patienter til rutinemæssige tandlægebesøg. Det er derfor vigtigt, at tandlægen er klar over de karakteristiske kliniske tegn på oral cancer. Ved mistanke om oral cancer skal man henvise til en øre-næse-hals-afdeling eller en kæbekirurgisk afdeling. Ved tvivl bør man søge rådgivning hos kolleger på kæbekirurgiske afdelinger eller ved specialafdelingerne på tandlægeskolerne.
