Doctor’s delay i primær- og plejesektoren

BAGGRUND – Diagnostik af oral cancer hos patienter med plejebehov kan give ekstra udfordringer, da patienterne ofte kan have flere kroniske lidelser samt fysiske og/eller psykiske handicaps. Dette medfører afhængighed af en tredje person til transport og formidling af kommunikationen mellem patient og behandler. Risiko for fejldiagnostik og ”doctor’s delay” øges markant, når en behandling institueres uden forudgående klinisk eller paraklinisk undersøgelse.

PATIENTTILFÆLDE – En 51-årig plejehjemsbeboer, kendt med motorisk handicap efter cerebral apopleksi, henvises af egen læge til Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus – Syddansk Universitetshospital for udredning af persisterende hævelse og smerte fra højre sides underkæbe. Tre uger forinden udskriver vagtlægen efter henvendelse fra plejehjemmet antibiotikum til patienten på grund af intraoral hævelse. Tre dage efter første ordination af antibiotikum udskriver egen læge en antimykotisk behandling. Efter yderligere konsultation med plejehjemmet pga. manglende effekt gentager egen læge begge kure og supplerer yderligere med antiviral behandling fortsat uden klinisk tilsyn. Efter et “doctor’s delay” på ca. tre uger uden læge-/ tandlægefagligt tilsyn, henvises patienten af egen læge på mistanke om malignitet. Ved klinisk inspektion ses en hævelse, der klinisk er fuldt forenelig med et planocellulært karcinom.

KONKLUSION – Antibiotikumbehandling må ikke anvendes uden forudgående undersøgelse. Anvendelsen af digitale fotos, som er optaget med eksempelvis smartphones, kan supplere et plejepersonales henvendelse til egen læge/tandlæge og dermed fremme let og hurtig vurdering af en tilstand. Risikoen for ”doctor’s delay” kan reduceres, og sufficient behandling kan herved hurtigere iværksættes.