Sammenhængen mellem oral og kardiometabolisk sundhed og sygdom belyst gennem epidemiologi og genetisk epidemiologi
I denne artikel fokuserer vi på nye resultater fra danske registerbaserede epidemiologiske og genetisk epidemiologiske studier, som giver dybere indsigt i forbindelserne.
Til trods for, at orale sygdomme har stor betydning for den generelle sundhed og er en væsentlig kilde til øget morbiditet på verdensplan, har man længe betragtet oral sundhed som adskilt fra systemiske sygdomme. Der er påvist forbindelse mellem caries og parodontal inflammation på den ene side og kardiometaboliske tilstande på den anden side, men de biologiske mekanismer, der ligger bag disse forbindelser, er endnu ikke fuldstændig kortlagt.
I denne artikel fokuserer vi på nye resultater fra danske registerbaserede epidemiologiske og genetisk epidemiologiske studier, som giver dybere indsigt i forbindelserne. Data fra SCOR-registret indeholdende tandlægers indberetninger om børn og unges orale sundhed viser, at høj cariesaktivitet og alvorlig gingivitis i barndommen hænger sammen med forøget risiko for type 2-diabetes og aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom i voksenlivet, selv efter justering for socioøkonomiske parametre.
For bedre at forstå baggrunden for disse sammenhænge diskuterer vi resultater fra genetisk-epidemiologiske studier, herunder et stort dansk genomstudie (GWAS) af caries blandt 72.139 unge personer, hvor man kunne identificere otte associerede genomregioner (loci) og fandt genetiske korrelationer med kardiometaboliske forhold som sygdom i koronararterierne, type 2-diabetes, BMI og HDL-kolesterol.
Samlet set peger disse resultater på, at tilstandene i et vist omfang er påvirket af fælles biologiske faktorer. Resultaterne peger også på vigtigheden af tværfagligt samarbejde, hvor oral sundhed i højere grad indgår
i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og forebyggelsestiltag.
Klinisk relevans:
I stedet for at betragte caries og parodontale sygdomme som isolerede fænomener vil klinikere i fremtiden i højere grad kunne inddrage molekylære og epidemiologiske profiler i en bredere vurdering af systemisk modtagelighed for sygdom. Hvis fx en kombination af genvarianter relateret til orale infektioner, biomarkører i spyttet og tidlig forekomst af tandsygdomme viser sig at prædisponere for forhøjet risiko for type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, kunne disse datatyper potentielt indarbejdes i kliniske beslutningsværktøjer. Sådanne værktøjer kunne udpege patienter, som har behov for ikke bare intensiv oral profylakse, men desuden en koordineret overvågning med henblik på risiko for metabolisk sygdom. Samtidig kan personer uden sådanne risikoprofiler undgå unødvendige behandlinger. Erkendelser på baggrund af populationsbaserede og genombaserede datasæt bliver således ikke bare teoretiske; de vil potentielt kunne flytte fremtidens tandpleje i retning af mere præcis forebyggelse og styrke fagområdets integration med den øvrige sundhedssektor.
The relationship between oral and cardiometabolic health and disease through epidemiology and genetic epidemiology
Oral diseases contribute substantially to global morbidity, yet oral health has long been considered separate from systemic diseases. Evidence links dental caries and periodontal inflammation to cardiometabolic outcomes, but the biological pathways underlying these links remain incompletely understood. Here, we highlight new findings from Danish register-based epidemiology and genetic epidemiology studies that begin to refine these links. Data on dentist-recorded childhood oral health from the National Child Odontology Registry (SCOR) shows that high levels of caries and severe gingivitis in childhood are associated with higher hazards of type 2 diabetes and atherosclerotic cardiovascular disease in adulthood, even after adjustment for socioeconomic parameters. To move beyond association, we discuss results from genetic epidemiology, including a large Danish GWAS of caries in 72,139 young individuals, that identified eight loci and found genetic correlations with cardiometabolic traits such as coronary artery disease, type 2 diabetes, body mass index, and HDL cholesterol. Together, these findings support partially shared biological susceptibility and motivate integrating oral health into broader prevention and mechanistic research frameworks, promoting interdisciplinary collaboration.