ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Tandlægens syv roller

Kendskab til og forståelse af rollers sociale dynamik og funktion fremmer rollens betydning og anvendelse i både uddannelse og det kliniske virke, konkluderer forskere om tandlægens syv roller. 

Oversigtsartikel Dato: 17.11.2022

I det danske sundhedsvæsen uddannes og beskrives speciallægers kompetencer ud fra syv definerede roller: sundhedsfaglig ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Rollebegrebets sociale dannelse, indhold og dynamik præsenteres, og de lægelige roller bruges som skabelon i formuleringen af tilsvarende syv tandlægeroller. Supplerende præsenteres fem roller i relation til det at være tandlægestuderende. Rollerne sættes i relation til begrebet livslang læring, som det forventes, at den professionelle kan administrere og effektuere.

THE SEVEN ROLES OF THE DENTIST 

In the Danish healthcare system, seven roles have been implemented in the specialist and further training of physicians. The role concept, content and dynamics are presented and the seven medical roles are used as a template in the formulation of corresponding seven roles for the dentist. The roles are described as: expert, communicator, collaborator, manager / administrator, health promoter, academic and professional. In addition, five roles are presented for the dental student. All the roles are related to the concept of lifelong learning, and what is expected of the professional.

Klinisk relevans:
Hver patient kræver af tandlægen flere forskellige roller, fra patienten møder, sætter sig i stolen, og til klinikken forlades. Rollebegrebet er således en central faktor i både den daglige klinik og tilrettelæggelse af den kliniske tandlægelige postgraduate uddannelse.